Hej

Mit navn er Dennis Jensen - på debat-fora'et dindebat.dk er jeg kendt som Lester Crest. Jeg er nu efterlønner efter et liv hvor jeg i mange år arbejdede som handelsrejsende i Nord- og Mellem-Amerika.

Min far var dansker og min mor Amerikaner. Jeg har valgt at fokusere på 4 perioder i mit liv, som har haft afgørende betydning for mig.

I slutningen af 1970'erne var jeg udvekslingsstudent i Idaho i USA. Havde jeg ikke taget denne tur uanset hvor mange uventede ting som skete, så havde mit været betydeligt mere indholdsløst. Det var hårdt, men det fjernede mig for en stund fra druk og lediggang her i Danmark.

I starten af 1980'erne prøvede jeg at være Sømand, så rykkede jeg over skipping-branchen, men fandt ud af at min fremtid lå som handelsrejsende efter at jeg havde mødt en mand som blev mentor i mit liv.

I starten af 1990'erne blev jeg sendt på en opgave af et advokatfirma for at rydde op efter en række finansielle transaktioner, som bragte et firma helt i knæ. Det førte til at min sidste opgave over 20 år senere blev endnu en jagt efter penge gemt af vejen.

Omkring årtusindeskiftet skete der et mord i den by hvor jeg arbejdede og hvor jeg måtte arbejde med min moral samtidig med at jeg skulle gøre klar til at starte på en ny epoke i mit arbejdsliv.

Det er blevet til 4 beretninger. Af hensyn til nulevende personer har jeg ændret navnene på de mennesker, jeg har mødt. Jeg håber at De vil finde glæde ved at læse mine beretninger.

© Copyright DennisJensensLiv